Af Mikkel Kjær og Simon Solkær

Forestil dig, at du har symptomer for klamydia. Svie i underlivet, udflåd og du bløder periodevist. Du tager til lægen flere gange over en periode på fire måneder og får taget en klamydiatest hver gang, hvor du tester negativ. De skiftende læger har mange bud på løsninger, men ingen af dem virker. Til allersidst bliver du testet for den næstmest udbredte sexsygdom i Danmark, mycoplasma genitalium, og du tester positiv.

Sådan et forløb oplevede 22-årige Matilde Splidsboel Eg, der til daglig læser dansk på Københavns Universitet. Hun er blot én ud af mange, som årligt bliver smittet med mycoplasma genitalium, der har mange af de samme symptomer som klamydia. Forskerne anslår, at der årligt er mellem 20.000-25.000, der bliver smittet med mycoplasma genitalium. Det placerer mycoplasma genitalium som den anden mest udbredte sexsygdom i Danmark. 

Selvom Matildes historie er unik, så er det ikke urealistisk, at man ender i et kompliceret forløb, når man bliver smittet med mycoplasma genitalium. Alligevel vil lægerne ikke teste for mycoplasma genitalium, med mindre man har symptomerne. Det skyldes afvejninger i forhold til, hvordan man behandler bedst.

Kompliceret behandlingsforløb

Mycoplasma genitalium er en seksuel overførbar sygdom, som har et kompliceret behandlingsforløb. Mycoplasma-bakterien har ingen cellevæg, og derfor er den besværlig at behandle med antibiotika. Derfor kan man kun bruge to antibiotika, azithromycin og moxifloxacin, til at behandle mycoplasma genitalium. 

Problemerne stopper dog ikke her. Op mod 50 procent af mycoplasma-bakterierne er resistente over for azithromycin, hvorfor lægerne er nødt til at bruge moxifloxacin. Moxifloxacin har et lavere resistensniveau, men der er i værste fald alvorlige bivirkningerne ved behandlingen. 

“50 procent er resistente over for azithromycin, og så er der omkring 2-3 procent, der er resistente overfor begge dele. Der er meget mindre tendens til at være resistent overfor moxifloxacin. Det er stadigvæk et godt stof til behandlingseffektivitet. Moxifloxacin har så de her advarselsmærker, som man skal være forsigtig med,” fortæller Jørgen Skov Jensen, der forsker i mycoplasma genitalium og er fagchef hos Statens Serum Institut. 

Jørgen Skov Jensen forklarer, at bivirkningerne ved brug af moxifloxacin i værste fald kan være seneskedehindebetændelse, nerveskader og leverskader. Derfor opfordrer både læger og forskere, at man udelukkende skal blive testet for mycoplasma genitalium, hvis man har symptomer.

Resistens for antibiotika

Problemet med resistensen over for azithromycin er opstået over tid. Ifølge Jørgen Skov Jensen skyldes det, at man har behandlet ukritisk med antibiotikaen.  

“Jo mere vi bruger det, jo mere bliver bakterierne resistente. Det er deres måde at overleve. Hver gang man behandler en patient med antibiotika, så er der en lille andel, der udvikler resistens,” uddyber Jørgen Skov Jensen. 

Matilde Splidsboel Eg oplevede også problemer med resistens over for azithromycin. Efter hun var begyndt på en azithromycin-kur, skriver hendes læge, at hun er resistent. Derfor bliver hun nødt til at skifte behandling til moxifloxacin. Hun ender med at være på to forskellige antibiotika-kure i sammenlagt 14 dage. 

Lige pt. er der ikke en stor resistens overfor moxifloxacin, men på sigt kan resistensen blive et større problem, hvis man bruger moxifloxacin til at behandle mycoplasma genitalium ukritisk. Man risikerer at skulle behandle patienter, som er resistente overfor begge antibiotika. Lægerne ender derfor i et dilemma, hvor man hellere behandler en gang for lidt, end en gang for meget.

“Det handler ikke kun om den enkelte person, der får en træls resistent bakterie. Det handler også om udviklingen i bakteriestammer over tid, og det er ved uansvarlig behandling med antibiotika, at min bekymring ligger”, siger Lene Kibsgaard, som er ansvarlig læge på klinik for hud- og kønssygdomme på Aarhus Universitetshospital. 

• 

En ubehandlet sexsygdom

Mycoplasma genitalium bliver af forskere betegnet som en ny sexsygdom, hvorfor nogle af aspekterne ved sygdommen stadig ikke er fuldstændig klarlagt. Selvom der er kommet mere forskning på området de seneste år, er det stadig uklart, hvor farligt det kan være at gå med en ubehandlet mycoplasma-bakterie. 

En gruppe forskere fra Aarhus Universitet udgav i 2007 forskningsartiklen “Mycoplasma genitalium, Chlamydia trachomatis, and tubal factor infertility – a prospective study”, som sandsynliggjorde, at der var en sammenhæng mellem fertilitetsproblemer og antistoffer for mycoplasma genitalium. Men forskerne kan ikke klart sige, hvor mange der får problemer med at få børn senere i livet, når de går med ubehandlede symptomer. Det er en afvejning, når man skal behandle ifølge Jørgen Skov Jensen.

“Det er den svære overvejelse, vi står i. Vi ved simpelthen ikke, hvor hyppigt det vil ske, at kvinder vil få aflukkede æggeleder, når de har mycoplasma genitalium. Der er formentlig nogle, som får det – det må vi være realistiske at sige”.

De uklare konsekvenser, og komplicerede behandlingsforløb, gør det svært at trække linjen, når man skal behandle for mycoplasma genitalium. Særligt i forhold til hvem man skal teste og behandle, og hvornår det ikke er nødvendigt. 

I Sex og Samfund efterlyser de mere oplysning samt mere afklaring omkring konsekvenserne på området, så det bliver lettere at vurdere, hvem man skal behandle. 

“Når vi ikke ved særlig meget om mycoplasma genitalium, synes jeg, der er behov for at skaffe et bedre overblik over konsekvenser og muligheder”, uddyber Jeppe Hald, som er projektleder i Sex og Samfund. 

Ingen symptomer, ingen test

Når man spørger Line Kibsgaard indtil den nuværende anbefaling, hvor man kun tester for mycoplasma genitalium, når man har symptomer, udtrykker hun sig meget klart: 

“Det er det, der skal være hovedbudskabet”. 

Alligevel kan der være problemer med at forklare patienten med en ubehandlet sexsygdom, at de ikke skal behandles. 

“Når man sidder overfor patienten er det svært at forklare, hvis de har været sammen med en, der har mycoplasma genitalium, at man ikke skal teste dem, forklarer Kirsten Salado”. 

Hun vurderer, at en ensretning i behandlingen ville være en fordel, så man kan teste flere, men kun behandle når det er nødvendigt, hvilket ville gøre det lettere for læger over hele linjen at behandle for mycoplasma genitalium.

“Vi har arbejdet det seneste år på at få ensrettet behandlingen, så vi gør det samme, uafhængigt af om man kommer på en klinik for kønssygdomme, en infektionsmedicinsk afdeling eller hvis man kommer hos en praktiserende læge”. 

• 

Patienter som Matilde

Der er mange afvejninger, når man skal behandle for mycoplasma genitalium, hvor der både er mulige bivirkninger og resistens forbundet med behandlingen. Det skal vejes imod gener af sexsygdommen og sandsynliggjorte fertilititetsproblemer. Men der skal findes en løsning i forhold til at teste, når det er nødvendigt, så patienter ikke risikerer et langvarigt symptomforløb efterfulgt af flere lægebesøg, som Matilde Splidsboel gennemgik fra november 2021 og fire måneder frem. 

“Det er da mega frustrerende, at jeg har gået rundt med det i et halvt år og smittet alle mulige, fordi jeg har troet, at jeg er blevet testet jævnligt. Så jeg bliver mega frustreret over, at de ikke bare tester for mycoplasma, når det er den næstmest udbredte sexsygdom i Danmark”.